DTL Medlemskrav
Ifølge DTL’s vedtægter §4 stk. 1, kan alle optages, der opfylder følgende krav:

– Vedkommende skal have arbejdet i egen butik i minimum 3 år (dokumenteret).

– Alternativt; arbejdet i minimum 3 år i en butik ejet og drevet af en professionel tatovør (dokumenteret)

– Den butik, ansøgeren arbejder i, skal arbejde i henhold til de af Laugets udstukne retningslinjer, angående arbejdsmetoder og hygiejneregler.
  (
Disse retningslinjer og standarder er pt. under udarbejdelse. Det forventes derfor at alle ansøgere, samt medlemmer, arbejder ud fra den højest mulige
  hygiejnestandard, indtil dette er udarbejdet).

– Ansøger skal være vaccineret imod hepatitis B (Leverbetændelse).

– Ansøger skal have gennemgået et førstehjælpskursus.

– Medlemmer af DTL skal være bosiddende og arbejde i Danmark.

– Ansøgeren kan forvente et besøg fra en repræsentant af Dansk Tatovør Laug, i forbindelse med sin optagelse i Lauget.

– Dansk Tatovør Laug går ind for uddannelse, videns deling, oplysning og samarbejde.
  Vi er i tæt dialog og samarbejde med myndighederne i forhold til skærpelse og lovgivning i branchen. På nuværende tidspunkt, er der, i Danmark, ikke et gyldigt
  certificeret hygiejne kursus tilegnet tatovører. Derfor kan DTL ikke tilbyde et sådan kursus til medlemmer eller sætte det som et krav til nye medlemmer.
  DTL vil være de første til at informere om et kursus, så snart dette er udformet.

Hvis du mener, at du opfylder ovenstående krav og kunne du godt tænke dig, at blive medlem af Danmarks eneste brancheorganisation for professionelle tatovører, så udfyld indmeldingsblanketten. Så vil bestyrelsen behandle din ansøgning og vende tilbage hurtigst muligt.

Det er vigtigt, at du læser hele indmeldingsblanketten igennem og svarer på alle punkter.
Det er også vigtigt, at du vedhæfter de relevante links til ansøgningen.

Pris for medlemskab

Tatovør   2000kr
Lærling   400kr