VI GLÆDER OS til netværksdag for registrerede tatovører, på Helsingør Vandrehjem i næste weekend.

Pladserne er ved at være godt fyldt op, så skynd dig at melde dig til, hvis du ikke vil gå glip af denne spændende dag!

PRIS og tilmelding: Ronni Froberg (tlf. 50 39 16 11).

Lørdagen kommer til at forløbe således:

Ankomst kl. 13:00

Start kl. 14:00

Kaffe/Frugt.

Introduktion og velkomst ved formand for Dansk Tatovør Laug, Frank Rosenkilde (Bel Air Tattoo, Kbh.).

Besøg af SIKKERHEDSSTYRELSEN

  • Hvad kigger man på, under et tilsyn?
  • Kan besøgene være uanmeldte?
  • Hvilke typer farveregistrering er godkendte (der findes mange)?
  • Hvor langt fra hinanden skal tatovørerne arbejde i en butik?
  • Skal alle tatovører have en håndvask?
  • Hvor mange tatovører i DK har registreret sig, og hvad er konsekvenserne ved at arbejde ulovligt?
  • Kan man anmelde en ulovlig tatovør (hjemmetatovør)?
  • Hvad har det af konsekvenser, hvis en tatovør eller en butik ikke bliver godkendt?
  • Er der eksempler på at man har udstedt bøder?
  • Hvordan håndterer man gæstetatovører, skal de bruge butikken farver?
  • Er det rigtigt at de hygiejnekurser der findes pt. er ugyldige (ikke certificerede)?

Der vil være åben spørgerunde, og mulighed for at få svar på alt omkring den nye tilsynsordning.

Slut senest kl. 16:00.

PAUSE

Kl. 16:00, WORKSHOP, Flashtegning

Introduktion ved eventkoordinator, og næstformand i DTL, Ronni Froberg (Hr og Fru Tattoo, Aarhus).

  • Siggy Starfish (Death or Glory Tattoo, Kbh.)
  • Jacob Sørensen (The Boulevard Socialclub Tattooparlor, Aalborg)
  • Lars Lemb Gramkow (Lucky Star Tattoo, Aabybro)

De tre aktører placerer sig rundt omkring i lokalet med deres grej, og tegner og maler.  Man kan kigge på, kigge med, stille spørgsmål. Vi opfordrer deltagerne til at medbringe eget tegnegrej eller iPads, og deltage i fællesskabet. Der vil blive tegnet og malet, med blyant, markere og akvarel. Den bliver tegnet digitalt med IPad, med programmet Procreate (for begyndere).

Slut senest kl. 19:00.

PAUSE

19:00 Aftensmad + dessert 

Efter aftensmaden vil der være socialt samvær og hygge. Der vil blive opstillet et fadølsanlæg, som man selv holder styr på i forhold til betaling (!). Man er desuden meget velkommen til selv at medbringe snacks, drikkelse og alkohol.

Kl. ca. 20:00, Præsentation af Ink0nu (online registreringsportal)

Introduktion ved bestyrelsesmedlem i DTL, Hans Jensen (Art Factory Tattoo, Valby).

Desuden planlægges en Vin- og romsmagning (3 forskellige rom, 3 rødvine og en lille surprice), dette kræver dog minimum 20 personer tilmeldt.

Pris pr. person for dette er kr. 189.

PRISER: 

  • KUN INFOMØDE + WORKSHOP (pr. person, kaffe/frugt, aftensmad og dessert) = kr. 249
  • INFOMØDE + WORKSHOP + OVERNATNING (pr. person, kaffe/frugt, aftensmad, overnatning, morgenmad) = kr. 549 (tillæg ved leje af håndklæde/linned, tillæg ved enkeltværelse).
  • Man afregner selv med Danhostel Helsingør.
  • Vin- og Romsmagning (pr. person) kr. 189

Man afregner selv med Hans Jensen

Bemærk i øvrigt:

Dansk Tatovør Laug afholder generalforsamling om søndagen (den 17. marts 2019). Dette er et lukket arrangement kun for medlemmer af DTL.